|
Færdigtrænet jagthund.
Ønsker du en Golden Retriever som færdigtrænet til jagthund kan vi også tilbyde dette. I givet fald bliver det en hvalp fra det kommende kuld af særdeles fremragende Jagthunde.
En aftale om køb af en færdigtrænet jagthund kræver grundige overvejelser. For det første skal begge parter være enige om den kommende Golden Retriever jagthunds træningsmæssige niveau. For det andet vil vi sikre os at hunden, som vi har haft som familiehund og dermed har knyttet tætte bånd til, får et fremtidigt godt liv.
Er du interesseret i at købe en færdigtrænet jagthund så lad os høre fra dig.
Pris og leveringstidspunkt er naturligvis afhængig af hundens træningsmæssige niveau. Som minimum kan man forvente at træningen til jagthund, som minimum, tager ca. et år og prisen vil i dette tilfælde vil være ca. 20.000 kr.
Vi tager naturligvis hensyn til den kommende købers ønsker og behov. Hunden vil ud over jagthundetræningen blive socialiseret og tilvænnet dens kommende liv. Fx bliver hunden tilvænnet til at gå i hundegård eller putte i sofaen – alt efter ønske!
Desuden vil hunden være fremragende familiehund, børnevenlig og ikke mindst glad for at arbejde.
Vi bruger udelukkende positive indlæringsmetoder – hvilket altid giver det bedste resultat.
Som jagthund kan man forvente at en Jagtgolden generelt - sammenlignet med fx en Labrador - er lidt mere selvstændig.
En golden bruger sine instinkter en smule mere end en F1 labrador. Dette skal man være klar over inden man vælger en Golden som sin kommende jagthund.
En jagtgolden kan i fx dirrigeringsopgaver være lidt mere "ulydig". Ulydig er i virkeligheden ikke det rette ord. Den bruger sine instinkter lidt bedre. Den lærer lynhurtigt hvor fx. anskudt vildt har tendens til at gemme sig. Og dette kan i nogle tilfælde opfattes som ulydighed. Men det er blot indbygget jagtinstinkt.
Til gengæld kan man forvente at en jagtgolden (som vores opdræt) har samme fart, lyst og arbejdsiver som de bedste F1 Labradors. Fart og stil er en nedarvet egenskab som en jagtgolden har i rigelig mængde.
|