Træning med Idun.

Træning med Idun er altid en fryd. Hun er altid super glad og man fornemmer tydeligt at det er det bedste i verden. Som andre Golden Retrievere, af hendes type, har hun et meget blødt sind – og det skal man holde sig for øje. Hvis opgaverne er tilrettelagt rigtigt – så hun får succes - er hun meget hurtig til at lære nyt. Hvis man en gang i mellem kommer til at lave opgaverne for svære… Ja så bliver hun ked af det! En Golden Retriever med ægte will to please har et sind som gør at den vil opfylde sin føres ønsker. Og når det ikke lykkedes bliver den ked af det.

Dette sindelag er helt fantastisk at arbejde med – men det kan også være lidt vanskeligt. Det kræver at man som fører ikke fristes til ”strammer skruen” for meget. Det betyder også at man ikke kan opnå træningsresultater gennem at skælde hunde ud.. Gør man det mister hunden glæden og selvtilliden – og så er man gået flere skridt baglæns.

Neden for ses en række billeder fra træningssituationer med Idun:

Idun på prøve

Iduns resultater:

Vi startede med at træne lydighed i DCH. Det gik over al forventning. Vi vandt ikke mindre end to klubmesterskaber i træk inden hun var blevet et år gammel.

Derefter blev det markprøvetræning i DRK som vi havde fokus på..

Her har idun præsteret flotte resultater. Den første WorkingTest vi deltog i vandt hun overlegent - det var begynderklassen.. Ugen efter bestod hun åbenklasse på WorkingTest med et flot resultat..

Den lille pige både kan og vil..... Og hun gør det på en måde som stråler af arbejdsiver, glæde - og talent.

Her er en rigtig glad mand med sin hund, som blev vinder af den første WorkingTest vi deltog i.

Det var en lang og regnfuld dag.. Men se Iduns udtryk! "skal vi ikke snart i gang igen" - sådan tror jeg hun siger... Eller måske er det: "kaster du ikke snart den tingest du står med" (altså fotografens kamera)...

Idun og Laika på jagt - the real thing

Om Idun:

Vores debut på jagter startede I vinteren 2009/10. Her blev Idun og jeg inviteret med på en række jagter. Siden er det efterhånden blevet til ganske mange jagter. Vi deltager primært som apportør på jagter på langeland. Jeg er ikke selv jæger - men jeg (og hunden) elsker at deltage. og vi har altid med glæde kørt fra det nordjyske til langeland. Det er en lang vej - men det glemmer man hurtigt når man får så mange fantastiske oplevelser.

Nedenstående er en lille tekst om mine oplevelser i den første – og forhåbentlige ikke sidste jagtsæson.

Det var med stor spænding vi tog af sted! – ingen af os havde tidligere prøvet jagtlivets glæder. Et er træning med dummyer og koldt vildt. Rigtig apporteringsarbejde er noget HELT andet. Jeg var meget spændt på og nervøs for hvordan både jeg og Idun ville klare det. Heldigvis havde vi Inger og Viggo Berger, fra Kennel Kiebit’s med til at hjælpe os.

Min nervøsitet blev hurtigt fjernet. Som Viggo sagde… Grundtræningen er jo i orden – resten af det nødvendige er hun født med!…. Programmet er installeret i hunden…

Og Viggo fik ret!  Den allerførste fugl Idun hentede var en fasan som var død ved skuddet – peace of cake!. Den næste var en meget levende anskydning… ”Uha.. tænkte jeg”.. Men Idun fangede den efter ca 150 meter hvor fuglen havde gemt sig i krattet. Idun bragte den i flot stil. Det var en helt fantastisk oplevelse for mig, at se hvad min Idun helt grundlæggende er fremelsket til at kunne.

De efterfølgende jagter viste endnu mere af Iduns og hendes genetiske ophavs kvalitet. Selvfølgelig var de første jagter præget af vores manglende rutine. Men på de sidste jagter viste Idun fremragende kvaliteter – hun er absolut en rigtig ”skarp” jagthund.

I denne vinter har hun vist at hun magter det hele. Hun har henter over 200 fasaner- både anskudte og dødskudte som apportering, dirigering og i frit søg. Desuden har hun hentet skovsnepper, duer og ænder. I de sidste jagter forløb alt helt uden problemer eller tøven.

Lille Laika har også været med på en enkelt jagt. Vi startede meget blidt med at være yderste afskærmning i drevet. Senere nærmede vi os skytterne mere og mere. På sidste såt fik hun lov til at prøve at apportere. Vi stod sammen med en meget dygtig og rutineret hund. Aftalen var at lille Laika kunne få lov til at hente et par nemme fugle.. Men jagt er ikke let at planlægge... Ej heller, let at tolke. Første fugl det blev skudt i vores område faldt ca. 50 meter fra os. Vi var sikre på at den var død ved skuddet. Derfor fik lille Laike lov til at prøve at hente den.. Hun spurtede ud til fuglen - jeps tænkte jeg :-) (jubii) Men da Laika var 3 meter fra fuglen ja så blev den pludselig levende igen.. Den spurtede ud over marken.. Lille Laika blev lidt forvirret i et par sekunder.. Derefter satte hun efter fuglen, fangede den og kom og afleverede den til mig. Det var en helt fantastisk oplevelse at se min lille hundehvalp hente en løber som det allerførste på en jagt. Jeg tror det tegner godt for fremtiden... Og jeg skal lige hilse og sige at hun var RIGTIG STOLT. (det var jeg også)

Når man er på jagt har man ikke rigtig tid til at tage billeder – der er alt for meget at koncentrere sig om. Derfor er det kun ganske få billeder jeg har af Idun på jagt – og de er slet ikke af høj kvalitet.

Alligevel har jeg valgt at vise de bedste jagtbilleder..